EU arbejder på storstilet ’dronevæg’ – et skridt mod mere selvstændig europæisk sikkerhed
Den Europæiske Union har offentliggjort en omfattende forsvarsplan, der skal styrke beskyttelsen mod ydre trusler frem mod 2030. Et centralt element er en såkaldt “dronevæg” – en koordineret indsats for at beskytte Europa mod droner og lignende trusler. Eksperter vurderer, at det kan blive et markant skridt i retning af en mere selvstændig europæisk sikkerhedsprofil.
Baggrunden for initiativet er blandt andet en række episoder, hvor russiske droner og fly er mistænkt for at have krænket europæisk luftrum under krigen i Ukraine, der nu er inde i sit tredje år. Der har blandt andet været situationer i Polen, Estland og over danske lufthavne med potentielle droneindtrængninger. Rusland har afvist at stå bag sådanne krænkelser, men forløbene har alligevel udløst en klar reaktion fra både NATO og EU.
Fire ben i ny europæisk forsvarsstrategi
Den nye plan – officielt kaldet Den Europæiske Dronerforsvarsinitiativ – er en af fire centrale strategier i EU’s nyligt præsenterede forsvarsroadmap. De andre elementer er Eastern Flank Watch, European Air Shield og European Space Shield. Tilsammen skal de udgøre rygraden i et stærkere fælles europæisk forsvar, der er tænkt at arbejde tæt sammen med NATO. Projektet er dog endnu kun på forslagstadiet, og EU’s medlemslande har frem til årets udgang til at tage stilling til, om de vil engagere sig.
”Dronevæggen” og det tilhørende luftrumsforsvar vil ifølge EU-kommissionen blive sammensat af lagdelte netværk, der kan detektere, spore og uskadeliggøre fjendtlige droner og lignende ubemandede fartøjer. Systemet tænkes som “fleksibelt, agilt og højteknologisk”, så det kan imødegå trusler fra alle retninger, skriver Kommissionen i sit roadmap.
Ukraines erfaringer med improviserede mobile netværk til at opdage fjendens droner har allerede vist potentialet – men i EU’s udgave er målestokken langt mere avanceret og rettet mod bred militær anvendelse. Ifølge forsvarsanalytikere, herunder Tomas Nagy fra tænketanken Globsec, er teknologien til at detektere droner allerede velkendt, og han forventer, at den del af ’dronevæggen’ kan være funktionsklar allerede inden for et år, mens det samlede netværk tidligst ventes klar ved udgangen af 2027.
Skræddersyet til de enkelte landes geografi og behov
Hvert medlemsland ventes at stå for opbygningen af deres del af forsvarsarkitekturen, så systemerne passer til lokale geografiske og infrastrukturelle forhold. Der bliver ifølge EU lagt vægt på, at landene skal kunne samarbejde sømløst gennem gensidigt forbundne og interoperable løsninger, ligesom systemet skal kunne integreres med NATO’s eksisterende infrastruktur.
Når det gælder selve neutraliseringen af trusler, peger eksperterne på både ”kinetiske” metoder (fx at skyde droner ned) samt ikke-kinetiske som elektromagnetisk forstyrrelse, mikrobølge- eller laserbaserede våben. Centrale komponenter vil være kommandosystemer, der sikrer hurtigt overblik og evne til koordinering af indsats på tværs af grænser og platforme.
Trusler kan udvikle sig hurtigere end systemerne
Eksperter fra den polske tænketank Sobieski Institute understreger, at en ”dronevæg” ikke er en fysisk mur, men et netværk af sensorer, kommandoenheder og avancerede teknologier, der i fællesskab skal kunne detektere og afværge angreb. De fremhæver samtidig risikoen for, at modstandere udvikler nye og mere avancerede teknologier hurtigt – fx sværme af autonome droner eller koblingen til cyberangreb – og at EU derfor løbende må udvikle sine forsvarsløsninger.
For at supplere dronerforsvaret indeholder EU’s plan også yderligere tiltag såsom Eastern Flank Watch, der skal sammenkoble luft-, land- og søforsvar fra Østersøen til Sortehavet, med tæt integration til NATO’s kommandostruktur. Også det forventes at være delvist klar i 2026 og helt operationelt i 2028.
Skift mod europæisk handlekraft
Ifølge Sobieski Institute viser den nye satsning på egen sikkerhed, at Europa ønsker at tage mere ansvar for sin egen forsvarsevne, som USA længe har opfordret til. Det kan forbedre Europas troværdighed over for Washington og styrke alliancen, fordi byrdefordelingen bliver mere balanceret mellem parterne.
Eksperterne betegner især Polens placering på NATO’s østflanke som afgørende i den nye sikkerhedsarkitektur og vurderer, at ”dronevæggen” er gået fra at være en futuristisk vision til et akut strategisk behov. Krigen i Ukraine har for enhver stat gjort det tydeligt, at kun multilags-luftforsvar giver tilstrækkelig beskyttelse mod moderne trusler.
Udviklingen følges nøje i Danmark og resten af Europa, hvor beskyttelse af kritisk infrastruktur og militære anlæg længe har været højt prioriteret i lyset af øget geopolitisk spænding. Hvorvidt ’dronevæggen’ får bred opbakning og realiseres som planlagt, vil vise sig, når medlemslandene har taget stilling ved årets udgang.
Kilde: The Epoch Times
